Principper for byudvikling
1. Lokalisering af nye områder til bymæssig bebyggelse skal støtte eksisterende bymønster, d.v.s. at byvækstarealer placeres i landsdels-, kommune- og lokalcentre i byzone og i begrænset omfang som landzoneareal i landsbyer. Arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan dog lokaliseres uden for centerbyer i erhvervsområder afgrænset i det åbne land
2. I Kystnærhedszonen må der i kommuneplanlægningen i princippet kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. I planlægningen skal offentlighedens adgang til kysten sikres.
3. Vækst i centerbyer skal ske indefra i eksisterende byer, så der altid er sammenhæng mellem eksisterende og nye byområder. Grønne områder kan være en del af byvæksten.
4. Byers udvikling skal fastlægges på grundlag af langsigtede planperspektiver, så der tages hensyn til væsentlige og langsigtede interesser i det åbne land. Produktions- og strukturforhold i jordbrug og landskabelige-, kultur- og naturhistoriske værdier skal prioriteres højt.
5. Ved afgrænsning af byvækst skal det undgås at forringe mulighederne for fremføring af trafik- og forsyningsanlæg.
6. Ved fastlæggelse af byudviklingsområder og ved bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og arealer nærmere end 200 m fra etablerede fordelingsledninger for naturgas tages hensyn til områdeklasseregler fastsat af arbejdstilsynet.
7. Byudvikling skal ske, så yderligere lokal trafik på tværs af det overordnede vejnet så vidt muligt undgås.
8. Byvækst skal tilrettelægges, så områder med gode kollektive trafikforbindelser udnyttes intensivt og før områder med mindre gode trafikforbindelser.
9. Ved planlægning for husbåde, til brug for helårsboliger og serviceformål m.m. placeres de i havneområder i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone. Det sikres, at kystlandskabet bevares. Ved planlægning for husbåde bliver retningslinie nr. 6 i naturafsnittet, om Internationale Naturbeskyttelsesområder, respekteret.
Areal til byudvikling
10. I kommuneplanen udlægges areal til byudvikling svarende til det byggeri, der forventes opført inden for 12 år efter kommuneplanens vedtagelse.
11. I beregning af arealbehov til boliger tilstræbes det at der ikke bruges mere areal til nybyggeri end 1 ha pr. 10 boliger i byer på 8.000 indbyggere og derover (Holstebro) og 1 ha pr. 7 boliger i mindre byer (Lokalcentrene og landsbyerne)
Ved beregning af arealer til erhverv og offentlig service, tilstræbes det at arealbehovet højst bliver 1 ha pr. 3.000 m2 etageareal. Herudover kan udlægges areal til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.
12. Ved fastlæggelse af areal til nybyggeri tages der hensyn til rummelighed i eksisterende og allerede planlagte byområder. Overskydende areal til byformål i gældende kommuneplan tages enten ud af rammerne eller betegnes som byvækstområde på lang sigt i en prioriteret rækkefølge af det samlede byvækstareal. Principperne for byudvikling (Retningslinie 1-9) lægges til grund for prioriteringen. Arealer skal anvendes til jordbrug indtil de inddrages til byformål.
Lokalisering af boliger
13. Boligområder placeres uden risiko for utilfredsstillende støj og luftforurening fra trafikanlæg, virksomheder, forsvarets skyde– og øvelsesområder o.l. Nye boligområder placeres i.f.t. landbrugsvirksomheder, så støj- og lugtgener undgås. Nye boligområder placeres kun under særlige omstændigheder på forurenede arealer.
Lokalisering af offentlig service
14. Planlægningen sikre at:
- bebyggelsesprocenten i udlagte områder til offentlig byggeri o.l. kan blive mindst 40%, når offentligt tilgængelige grønne områder o.l. ikke medregnes.
- der fra veje af regional betydning er gode vejforbindelser til området.
- nye områder til offentlig virksomhed o.l. placeres så trafikstøj ikke overstiger 55 dB(A) og virksomhedsstøj ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænser og så afstand til erhvervsområder med virksomheder med særlige beliggenhedskrav bliver mindst som angivet i retningslinierne for disse virksomhedstyper.
- nye områder til offentlig virksomhed, der er følsom over for forurening, placeres i sådan afstand fra landbrugsvirksomhed, at støj- og lugtgener undgås.
- nye områder til offentlig virksomhed, der er følsom over for forurening, må kun under særlige omstændigheder placeres på forurenede arealer.
- nye områder til offentlig virksomhed placeres uden risiko for utilfredsstillende støj fra forsvarets skyde- og øvelsesområder.
Lokalisering af erhverv generelt
15. Planlægningen sikre at:
- bebyggelsesprocenten i udlagte erhvervsområder kan blive mindst 40%, eller at det samlede rumfang af bygninger kan blive mindst 2 m3 pr. m² grundareal,
- nye erhvervsområder placeres, så der ikke er risiko for uacceptabel støj og luftforurening eller øget trafikbelastning i boligområder og andre forureningsfølsomme områder,
- nye erhvervsområder placeres, så der er god mulighed for godstransport ad vej og bane og gode muligheder for kollektiv persontrafik og sikker cykeltrafik.
Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
16. Der er udpeget områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det er virksomheder, der for at forebygge forurening og nabogener, placeres så der tages vidtgående hensyn til: støj og luftforurening, grundvand, recipienter til spildevand samt mulighed for stort vandforbrug. For affaldsvirksomheder henvises til afsnit 5.1. I Miljøministeriets "Håndbog om Miljø og Planlægning" gennemgås de enkelte virksomhedstypers miljøforhold og der er vejledende afstandskrav i.f.t. boliger og andre forureningsfølsomme områder. Kravene for virksomhedskategorierne er fastsat til 150, 300 eller 500 m og er minimumsafstande. De sikrer derfor ikke nødvendigvis, at Miljøstyrelsens vejledende grænser for f.eks. støj altid kan overholdes. Omvendt kan en konkret vurdering medføre, at de vejledende afstandskrav fraviges.
17. For områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav sikres: 1) at eventuelle landzoneområder overføres til byzone, 2) at der ikke placeres boliger, institutioner e.l. i områderne, 3) at der i en afstand svarende til minimumsafstandene udlægges konsekvensområder, hvor der fremtidigt ikke må opføres boliger eller anden forureningsfølsom bebyggelse eller anlæg, bortset fra den bebyggelse, der er nødvendig for landbruget.
Virksomheder med stort varmeforbrug
18. Virksomheder med stort varmeforbrug etableres hvor der kan udnyttes varme fra en større central varmeproduktion via fjernvarmenet. Der er dog mulighed for anden placering, hvis virksomheden bruger overskudsvarme fra nabovirksomheder eller ikke-fossile brændsler, f.eks. bio-masse.
Virksomheder med produktion af overskudsvarme
19. Særligt varmeproducerende virksomheder etableres som hovedregel hvor der er eller kan etableres fjernvarmenet, der kan aftage den producerede overskudsvarme, eller hvor overskudsvarmen kan udnyttes af nabovirksomheder.
Virksomheder med stort transportbehov
20. Erhvervsområder der forbeholdes virksomheder med stort transportbehov udlægges således, 1) at der er gode forbindelser frem til områderne fra veje af regional betydning, 2) at der er kort afstand til jernbanenettet så der er mulighed for at føre banespor frem til områderne, 3) at trafikken til og fra områderne ikke påfører boliger, institutioner o.l. højere støjbelastning end de anbefalede værdier i Miljøstyrelsens vejledninger.
Jordbrugsparceller
21. Planlægningen sikrer at:
- jordbrugsparceller kun kan etableres i landzone i umiddelbar tilknytning til eksisterende bysamfund med mindre end 1.500 indbyggere.
- den enkelte jordbrugsparcel højst må være på 1 ha.
- parcellernes bebyggelse skal placeres, så den falder naturligt ind i landsbyens eksisterende struktur for bebyggelse.
- der ved landsdelscenteret ikke placeres jordbrugsparceller nærmere end 10 km fra byzonegrænsen af Holstebro.
|
