Bjerghuse og Bjerghuse Camping
Pr. august 2008 var der i Bjerghuse sommerhusområde 155 grunde, hvoraf der er 5-6 ubebyggede. Ca. halvdelen af sommerhusene er beliggende på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Bjerghuse sommerhusområde, der ligger helt ud til Vesterhavet, er et af de tidligst bebyggede feriehusområder ved vestkysten og kendetegnet ved mange mindre og træhuse.
Se rammer for Bjerghuse
Bjerghuse Camping
Bjerghuse Campingplads er godkendt til 33 campingenheder og til vinteropbevaring af i alt 20 vogne. Pladsen ligger i kystnærhedszonen og i sommerhusområde.
Se rammer for Bjerghuse Camping
Fjand Camping og Feriecenter
Fjand Camping og Feriecenter er godkendt til 155 campingenheder heraf 18 hytter, hvoraf de 15 er opført. En del af pladsen er udlagt til vintercampering. Beliggende ved Ringkøbing-Thorsminde landevej i et naturområde midt i Husby Klitplantage mellem Vesterhavet og Nissum Fjord. Området er et af Danmarks største fugle- og ynglereservater.
Se rammer for Fjand Feriecenter
Nr. Fjand
Pr. august 2008 var der 438 sommerhusgrunde, hvoraf der er 22 ubebyggede. Fra Nr. Fjand er der en strålende udsigt over hele Nissum Fjord og Fjandø. Fjandø er udlagt som fuglereservat, og i perioden 1. april - 31. august er al færdsel på og omkring øen ikke tilladt. Nissum Fjord og det omkringliggende landskab der tilsammen omgrænser Nr. Fjand rummer nogle af Vestjyllands vigtigste fuglefaciliteter. De er af international betydning for store bestande af ænder, gæs og vadefugle. I 1930’erne blev der i området fundet en jernalderboplads med 55 hustomter.
Se rammer for Nr. Fjand vest
Se rammer for Nr. Fjand øst
Sdr. Fjand og Fjand Strand
Pr. august 2008 var der i Sdr. Fjand sommerhusområde 71 grunde, hvoraf der er 15 ubebyggede. Området er beliggende mellem Vesterhavet og Nissum Fjord, et område med et rigt dyre- og fugleliv. Enkelte områder ved fjorden er udlagt som fuglereservater. Lige syd for Sdr. Fjand ligger Husby Klitplantage med sine mange fyrretræer tæt ved klitterne og lidt længere inde i landet Danmarks vestligste bøgeskov.
Se rammer for Sdr. Fjand
Se rammer for Sdr. Fjand Lyngklidvej
Fjand Strand Feriecenter
Fjand Strand er et feriecenter bestående af 52 fritliggende feriehuse. Området er endnu ikke er fuldt udbygget. Området ligger ud mod Klitvej og omkranses af sommerhusområdet Sdr. Fjand.
Se rammer for Fjand Strand
Nørhede sommerhusområde
Pr. august 2008 var der 486 sommerhusgrunde, hvoraf der er 28 ubebyggede. Ud for sommerhusområdet Nørhede, som ligger direkte ud til Nissum Fjord, er der flere børnevenlige strande. I området er der en del skudehavne, gode fiskemuligheder og en stor afmærket windsurf bane.
I den sydøstlige del af området ligger et større fredskovspligtigt areal. I skoven er indrettet handicapsti og skovlegeplads. Stien er fuld afmærket og består af kørestolsvenligt underlag. Skovlegepladsen er også indrettet meget handicapvenlig med trælegeredskaber, borde og bænke. I skoven er desuden en afmærket ridesti.
Se rammer for Nørhede
Vester Husby sommerhusområde og Vedersø Klit Camping
Pr. august 2008 var der i Vester Husby sommerhusområde 727 grunde, hvoraf der er 67 ubebyggede. Sommerhusområdet Vester Husby er et specielt område med en karakteristisk byggestil. Alle huse er bygget i sten og med stråtag på store grunde. Området ligger syd for Husby Klitplantage med et udbygget stisystem, der giver adgang til det store klitområde og Vesterhavet. Området strækker sig fra Husby Klitplantage til kommunegrænsen til Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er tre veje der fører til parkeringspladser ved Vesterhavet. Spidsbjerg Strand er tildelt ”Blå Flag”.
Se rammer for Vester Husby vest
Se rammer for Vester Husby øst
Vedersø Klit Camping
Vedersø Klit Camping er godkendt til 210 campingenheder heraf 32 hytter. Vedersø Klit Camping er beliggende ca. 500 m fra Vesterhavet og tæt ved den store Husby Klitplantage og Nissum Fjord. Pladsen er omgivet af nåletræs bevoksning.
Se rammer for Vedersø Klit Camping
Husby Strandenge
Pr. august 2008 var der 100 sommerhusgrunde, hvoraf der er 69 ubebyggede. Husby Strandenge er et forholdsvis nyt sommerhusområde, som Staten gav mulighed for inden for kystnærhedszonen ved et Landsplandirektiv i 2005. Området ligger øst for Vester Husby sommerhusområde og alle grunde er mindst 3.500 m2. Der er store grønne, bilfri fællesområder og alle sommerhuse skal opføres i mursten med stråtag. Øst for Husby Strandenge ligger Husby Sø, der sammen med Nørresø de eneste ferskvandssøer, der ligger tæt ved de vestjyske fjorde. Søerne har et meget rigt fugleliv.
Se rammer for Husby Strandenge
Ejsingholm Ferieby og camping
Ejsingholm Ferieby er en kommunal sommerhusudstykning beliggende ud til Venø Bugt. Området indeholder 257 sommerhusgrunde, hvoraf der er 22 ubebyggede, men alle sommerhusgrunde i området er solgt.
Se rammer for Ejsingholm
Nyt sommerhusområde
Byrådet arbejder med at realisere en udvidelse af Ejsingholm Ferieby i østlig retning. Kommunen har udarbejdet en plan for en udvidelse med ca. 200 nye sommerhusgrunde. Planen er med i Miljøministerens tredie oplæg til landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Planen er ikke endelig færdigbehandlet i Miljøministeriet men der er givet forhåndstilsagn om et område øst for den sydlige del af det eksisterende område. Der vil blive udlagt rammer for det nye sommerhusområde når landsplandirektivet giver mulighed for det.
Ejsing Strand Camping
En plads med adgang til og beliggenhed ud til Venø Bugt. Campingpladsen er godkendt til 300 campingenheder heraf 7 campinghytter. Ejsing Strand er tildelt "Blå Flag".
Se rammer for Ejsing Strand Camping
I det nære opland til områderne ligger naturområderne Geddal Strandenge og Sønder Lem Vig. Det er lavvandede vådområder og strandenge med et rigt fugleliv der varierer over året i forhold til de trækfugle der raster i området. Ved Geddal Strandenge er der god tilgængelighed, opholdsfaciliteter og informationstavler om naturen og fuglelivet. Områderne er B-målsatte naturområder og er tillige udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder.
Handbjerg sommerhusområde
Er omtalt under Handbjerg by, idet by og sommerhusområde er sammenhængende. Områder er beliggende ud til Venø Bugt og indeholder 189 sommerhusgrunde, hvoraf 18 er ubebyggede.
Se rammer for Handbjerg Sommerhusområde
Knudehus sommerhusområde i Råsted
Der er lokalplanlagt et sommerhusområde ved Hvoldal Plantage umiddelbart vest for golfbanen ved Råsted. Der er tale om 45 sommerhusgrunde med en grundstørrelse på ca. 4000 m2. Egnen omkring Råsted må anses som værende ret attraktiv hvad angår indlandsturisme. Udover golfbane ligger der store skovområder i nærheden, ligesom der er gode fiskemuligheder i Lilleå. Der er pr. 01.02.2009 opført 5 sommerhuse.
Se rammer for Knudhus sommerhusområde
Golfsvinget sommerhusområde i Råsted
Der er lokalplanlagt et sommerhusområde umiddelbart vest for golfbanen ved Råsted. Foruden sommerhuse kan opføres vandrerhjem, sportel og tilhørende faciliteter som ridestalde, boldbaner, legepladser og lignende, Derudover er der 2 områder til sommerhuse. Et område med plads til maksimalt 30 sommerhuse med en mindste grundstørrelse på 1200 m2 og et andet område med plads til 18 sommerhuse med en mindste grundstørrelse 700 m2. Der er endnu ikke opført bebyggelse inden for området.
Se rammer for Golfsvinget sommerhusområde |