Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Det åbne land Fakta Målsatte naturområder

Udskriv siden

Definition af de forskellige områdeudpegninger

A-målsatte områder

Store eller små naturområder, hvor der er betydelige forekomster af sjældne arter, eller arter, som indikerer høj naturkvalitet.

Områder, som i kraft af deres størrelse, drift og struktur (loer i strandenge, store sten på overdrev, gamle træer i egekrat, tegn på ekstensiv drift over lang tid) rummer en høj grad af robusthed eller autenticitet.

Herudover har andre forhold som Natura 2000 udpegninger, forekomst af mange kvælstoffølsomme plantearter samt naturmæssig variation og nærhed til andre naturarealer betydning for A-udpegningen.

B-målsatte områder

Store eller små naturområder hvor der er arter, som forekommer hist og her i Vestjylland, og som indikerer god naturkvalitet, Natura 2000 områder eller områder som er fredede med naturbeskyttelse som formål, Områder, som skønnes at have potentiale til at udvikle sig henimod en A-målsætning.

C-målsatte naturområder

Beskyttede naturtyper og egekrat i øvrigt.

Potentiel natur

Skove og omdriftsarealer i umiddelbar tilknytning til de målsatte naturområder, som har potentiale til at kunne udvikles til nye naturområder.

Spredningskorridorer

Potentielt vigtige spredningsveje for dyr og planter imellem de store vigtige naturområder.

Internationale naturbeskyttelsesområder

De Internationale naturbeskyttelsesområder er områder, der er udpeget som habitatområder eller fuglebeskyttelsesområder i henhold til EF-habitatdirektivet eller EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Disse er i kommuneplanen målsat A eller B.

Beliggenheden af de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder fastlægges af EU, og kan ikke ændres af Holstebro Kommune.