Strukturudviklingen i landbruget
Jordbrugserhvervet, der består af landbrugs-, gartneri- og skovbrugserhvervene, forvalter størstedelen af landarealet i Holstebro Kommune.
Landbrugsarealet falder gennemsnitligt med 0,3 % om året, fordi der er behov for at anvende arealerne til andre formål som eksempelvis byudvikling, råstofindvinding mm. Derfor er det vigtigt, at det sikres, at jordbrugserhvervene fortsat har mulighed for en fornuftig udvikling.
Det faldende antal landbrugsbedrifter giver stigende gennemsnitsstørrelser på bedrifterne, idet jorden som regel opkøbes eller forpagtes af nabobedrifterne. Bedrifterne er i dag gennemsnitligt dobbelt så store som for tyve år siden. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse var i 2003 omkring 56 hektar jord, hvilket er 5 hektar større end på landsplan.
Strukturudviklingen med færre og større landbrug forventes fortsat i årene fremover. Yderligere er der i de seneste år, som følge af den nationale miljølovgivning, herunder vandmiljøplan II og III, samt EU’s nitratdirektiv, stillet større krav om begrænsning af landbrugets belastning af miljøet. Dette har bl.a. resulteret i større harmonikrav - det vil sige krav om et vist areal pr. dyreenhed. Derfor er efterspørgslen på jord øget, især i områder med høj koncentration af husdyr.
Primære og Sekundære Jordbrugsområder
På baggrund af jordbrugsanalysen udlægges Primære og Sekundære Jordbrugsområder. Hermed sikres jordbruget en plads i den fysiske planlægning på linie med de andre interesser i det åbne land.
De stigende miljøkrav, samt inddragelse af arealer til ikke jordbrugsmæssige formål gør, at landbrugserhvervet er under et stigende pres. Derfor er det vigtigt, at der gives mulighed for, at jordbruget kan udvikle sig i fremtiden.
Kommuneplanen varetager de jordbrugsmæssige interesser ved bl.a. at udpege og sikre de særligt værdifulde landbrugsområder, hvilket gøres ved udpegningen af primære jordbrugsområder. Jordbrugsområderne er de områder, hvor der kan dyrkes jordbrug. Dette er ensbetydende med, at følgende arealer, pga. den nuværende status/anvendelse ikke indgår i jordbrugsplanlægningen: Byer og landsbyer, ferie- og fritidsområder, vejanlæg, klitfredede arealer, § 3-områder og forsvarets øvelsesområder.
Sekundære jordbrugsområder er jordbrugsområder, hvor planlægningsmæssige bindinger på sigt vil resultere i, at disse arealer vil udgå af jordbrugsplanlægningen, da det ikke vil være muligt at anvende arealerne til jordbrugsmæssige formål, når de pågældende arealer er udnyttet til det planlagte formål. De sekundære jordbrugsområder er områder, som gennem planlægning er udlagt til: Byudvikling, ferie- og fritidsformål, infrastrukturanlæg, råstofinteresseområder og regionale graveområder.
Det betyder, at de primære jordbrugsområder er de områder, hvor der ikke er de ovenstående oplistede planlægnings- og lovgivningsmæssige hindringer for jordbrugserhvervets anvendelse af jorden i fremtiden.
Næsten overalt i det åbne land er der flere interesser i benyttelse og beskyttelse af arealerne. De interesser, der især søges varetaget i det åbne land, er udover jordbruget: Natur og landskab, vandområder, lavbundsarealer, beskyttelse af grundvand og drikkevand.
Ønsket om at omlægge eller intensivere den jordbrugsmæssige udnyttelse mødes ofte af en eller flere af disse beskyttelsesinteresser, men sjældent af dem alle på én gang. Jordbrugserhvervenes udviklingsmuligheder søges tilgodeset i enkeltsagsbehandlingen ved en afvejning mod interesserne i at beskytte det omgivende miljø.
Miljøgodkendelse af husdyrbrug
Husdyrproduktion kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. Med udgangspunkt i tilladelses- og godkendelseslovgivningen for husdyrbrug vurderer byrådet væsentlige virkninger på omgivelserne ved etablering, ændring eller udvidelser af husdyrbrug.
Byrådet forsøger således at sikre den fremtidige udvikling i landbrugserhvervet samtidig med, at natur- og grundvandsværdier i det åbne land, overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder sikres.
Med tilladelses- og godkendelsesordningen er der mulighed for at stille vilkår til placeringen og udformningen af større anlæg til intensiv husdyravl. Hvis en etablering eller ændring af en husdyrproduktion vurderes til at kunne påvirke miljøet i væsentlig grad, kan projektet først realiseres efter relevante tilpasninger.
Projektilpasningerne kan bestå i at overdække gyllebeholderen med teltdug, flytte eller ændre byggeriet, hvorved lugtgener og ammoniakfordampningen reduceres. Er udvaskningen af fosfor og/eller kvælstof til vandmiljøet eller grundvand problemet, kan projekttilpasningerne bl.a. bestå i foderoptimering, ændring af afgrødevalget evt. med flere efterafgrøder, mindskelse af dyretrykket, udtagning af risikoarealer eller fjernelse af dræn. Hvis et tilladelses- eller godkendelsespligtigt projekt ikke kan tilpasses, kan Byrådet beslutte, at projektet ikke kan gennemføres.
Måbjerg BioEnergy A/S
Ved gennemførelsen af Måbjerg Bioenergi vil al afgasset gylle blive separeret, så der fremkommer en fiberfraktion med et højt indhold af fosfor og organisk bundet kvælstof, og en væskefraktion med et højt indhold af uorganisk kvælstof (ammoniak), der har en høj udnyttelsesprocent som gødning samt et lavt indhold af fosfor.
Ved udbringning af separerede og afgassede gylle (væskefraktionen) vil kvælstofoverskuddet på landbrugsjordene blive reduceret væsentligt, da andelen af organisk bundet N vil blive reduceret, hvilket vil resultere i en reduceret risiko for udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.
Returgødningen (væskefraktionen) vil resultere i mere end en halvering af emissionerne af N til luft. Desuden vil lugtgenerne reduceres både i tid og omfang i forbindelse med udbringning af husdyrgødning.
Ved forbrænding af fiberfraktionen vil der ske et tab af N. Den højere N-udnyttelse i væskefraktionen kan betyde, at forbruget af handelsgødning på landbrugsjordene kan reduceres betragteligt. Med fuld separation af den afgassede gylle forsvinder fosforoverskuddet, og der opstår et mindre underskud. Med det nuværende indhold af fosfor i dyrkningsjorden vil den udbragte fosformængde være tilstrækkelig til at opretholde et økonomisk optimalt udbytte af afgrøder. På meget lang sigt vil der kunne opstå behov for en større tildeling af fosfor for at opnå et optimalt udbytte.
|
