 |
Støjende aktiviteter |
 |
Mål
- Forsvarets øvelsesområder/skydebaneanlæg skal fortsat bruges til militære øvelsesaktiviteter, herunder skydeøvelser.
- Udlæg af areal til støjfølsom anvendelse i nærheden af forsvarets øvelsesområder og skydebaner må ikke begrænse forsvarets aktivitetsmuligheder på de militære arealer.
- Udlæg af areal til støjfølsom arealanvendelse i nærheden af særligt støjende fritidsaktiviteter må ikke begrænse mulighederne for udøvelsen af fritidsaktiviteterne.
- Nye anlæg til særligt støjende fritidsaktiviteter skal placeres således at støjgener på støjfølsomme arealer mindskes mest muligt.
Retningslinier
- Der udpeges de, på Kortbilag 1, viste militære skydeterræner og øvelsesområder syd for Holstebro.
Der udlægges støjkonsekvenszoner omkring forsvarets skydeterræner og øvelsesområder svarende til 55 dB(A) som vist på Kortbilag 1.
- I støjkonsekvenszonerne omkring de militære øvelsesarealer må der ikke udlægges nyt areal til støjfølsom anvendelse. Dog kan miljøministeren i særlige tilfælde, efter indhentet udtalelse fra forsvarsministeren, tillade mindre fravigelser.
- Der udlægges støjkonsekvenszoner omkring særligt støjende fritidsaktiviteter, i form af skydebaner og motorsportsbaner, samt om militærets skydebaneanlæg som vist på Kortbilag 1.
- I støjkonsekvenszonerne omkring de særligt støjende fritidsaktiviteter og den militære skydebane, må der ikke udlægges nyt areal til støjfølsom anvendelse. Dog kan der i undtagelsestilfælde tillades genopbygning efter eksempelvis brand eller tillades udvidelse af eksisterende bygninger til følsom arealanvendelse.
- Nye særligt støjende fritidsanlæg i det åbne land tillades kun, såfremt afstanden til nærmeste enkelt bolig og boligområde, kan overholde de afstandskrav, som anvendes til udlæg af støjkonsekvenszoner.
Handling
Det gør Byrådet for at realisere målene: Holstebro Kommune vil administrere Planloven, så ny bebyggelse i det åbne land til støjfølsom anvendelse, ikke tillades placeret i støjkonsekvenszonen for de militære øvelsesterræner og skydebaneanlæg, eller i støjkonsekvenszonerne for særligt støjende fritidsaktiviteter.
Genopførelse af eksisterende bebyggelse efter brand og lignende, samt tilbygning og udvidelse af eksisterende bebyggelse indenfor støjkonsekvenszonerne vil, undtagelsesvis og efter konkret vurdering fortsat kunne tillades. Ved vurderinger af om der kan meddeles tilladelse til genopførelse/tilbygning, vil det skulle lægges til grund, at der på den pågældende ejendom ikke sker en forøgelse af antallet af boligenheder.
Støjkonsekvenszonerne omkring de særligt støjende fritidsaktiviteter og den militære skydebane udlægges efter følgende afstandskrav:
|
Anlæg |
Afstand til enkeltboliger |
Afstand til boligområder |
|
Skydebaner |
1000 meter i skudretningen, 750 meter i øvrige retninger |
1500 meter |
|
Speedwaybaner, motocrossbaner og gokartbaner |
1000 meter |
2000 meter |
Redegørelse
Link til redegørelse
|
|
|
|
|
|
|
|